Kompressionsstrømper til rejsebrug
(fly og bil)

At sidde stille i et trangt flysæde under rejser kan være ubehageligt – det kan også øge risikoen for venøse blodpropper. Og jo længere du flyver, desto større er risikoen for at blive ramt. Studier viser, at anvendelsen af kompressionsstrømper kan forbedre blodcirkulationen og forebygge blodpropper under flyrejsen. Når du står, ligger eller sidder stille i lange perioder, eks. på en flyrejse forringes venernes evne til at pumpe blod tilbage fra benene til hjertet. Dette kan medføre blodansamlinger og hævelse.

Har du åreknuder, er cirkulationen i venerne allerede langsommere end normalt, og risikoen for blodpropper øges.

Risikoen for blodpropper fordobles ved stillesiddende rejser på mere end fire timer og er endnu højere, hvis du har flere mellemlandinger. Er du gravid, overvægtig, over 50 år, indtager hormoner eller tidligere har haft en blodprop, har du også en øget risiko.

Det er kombinationen af ​​at sidde stille og det lave lufttryk i kabinen, der kan få ankler, fødder og tæer til at føles tunge og hævede under flyvningen. For at modvirke hævelse og reducere risikoen for blodpropper under flyrejser er det vigtigt at bevæge lægmusklerne. Når lægmusklerne sammentrækkes, komprimerer de venerne, som igen skubber blodet op til hjertet.

Blodgennemstrømningen kan også forbedres ved hjælp af kompressionsstrømper. Kompressionsstrømper, der er godkendt som medicinsk udstyr lægger et tryk fra anklen og videre i faldende tryk op mod knæet, hvilket kan være medvirkende til at forebygge blodpropper under rejser (fly og bil).

Gode råd til flyrejsen

  • Drik meget vand. Den tørre luft i flyet kan gøre os dehydreret, hvilket gør blodet mere koncentreret og øger risikoen for blodpropper. Kaffe og alkohol bør indtages med forsigtighed da begge dele har en vanddrivende effekt
  • Bevæg dine lægge og fødder regelmæssigt. Se evt. øvelser nederst
  • Stå op og gå rundt i flyet fra tid til anden
  • Ifør dig løstsiddende tøj
  • Undgå at sidde med benene over kryds
  • Anvend kompressionsstrømper, der er godkendt som medicinsk udstyr,  er i en god kvalitet og tag dine strømper på om morgenen samme dag som du skal flyve.

Vær opmærksom! Begynder dine ben at rødme, hæve og være ømme under rejsen, både når du hviler og går kan det være symptomer på en blodprop og et tegn på, at du skal kontakte en læge med det samme.

Mabs kompressionsstrumpor

Mabs finns att köpa på ditt närmsta apotek och online